You are what you believe yourself to be
— Paulo Coelho

Kvindelig ledelsesudvikling

Kvinder, der ser fremtiden; i ledelse, livet

og i værdighed.

Kvindelig ledelsesudvikling handler om at bruge din unikke energi, indsigt og femininitet til at bedrive ledelse med afsæt i indre bæredygtighed, kærlighed og med et fokus på energetisk balance.

Gennem samtaler, opgaver og meditationer vil vi arbejde med erkendelser omhandlende at være anderledes som præmis for passion. At dit unikke særpræg er fundament for dine kompetencer indenfor kreativitet, handlekraft og visdom.

Arbejdslivet som kvindelig leder eller som kvinder, der leder og lever i overensstemmelse med autenticitet, kan opleves i mellemrummene mellem tomhed og kærlighed - mellem stress og ro - mellem autenticitet og skuespil. Fremtidens kvindelige leder bruger denne indsigt som drivkraft for deres ledelse. Det vil sige et opgør med idealet for ledelse. En bro mod mere holistisk og bæredygtigt arbejde, hvor organisationens bæredygtighed er understøttet af lederens personlige modenhed, indre bæredygtighed og evne til refleksion.

Fremtidens kvindelige leder har stærke strategiske og visionære kompetencer, kan forudsige trends, ny metodedannelser og samarbejdsformer der løfter opgaverne fra kompleksitet til handling. En del af udviklingsforløbet omhandler derfor evnen til at arbejde med totale former for transparens, digital transformation og æstetik.

Vi kommer til at arbejde med:

At være i kontakt med sig selv

At være i refleksionsproces

At arbejde med guidede drømmebearbejdninger

At være i relation og kontakt med andre

At arbejde spirituelt med sin kvindelighed som en vej til indsigt

At kunne samskabe og bygge bro i kompleksitet

At turde skabe og facilitere forandringer.

Hvis ovenstående giver dig et hint af nysgerrighed, så start allerede nu dit arbejdsår med drivkraft, kreativitet og glæde gennem personligt kendskab og udvikling. Det bliver sjovt, spændende, nervepirrende og livsforandrende.

“What does learning mean: accumulating knowledge or transforming your life?”- Paulo Coelho.