Kærlighed & terapi

Kærlighed, trauma og terapi

Kærlighed er en magtfuld størrelse i vores liv, en nødvendighed der giver glæde, oplevelse af tilfredshed, at være hel.

Når vi forstår kærlighed, og vores adfærdsmønstre i relation til kærlighed, så favner vi dybet og potentialet i kærlighed. Kærlighedsrelationer kan også efterlade os med dybe emotionelle ar, der i vores fravær af bevidsthed udfordrer vores adgang til kærlighed, vores hjerter og sjæl.

Hvis man har været udsat for et kærlighedstraume i barndom, ungdommen eller voksenlivet, så er vores evne til at stole på andre mennesker udfordret eller uforløste, og det traume vil vi bære med os ind i nye relationer. Vores emotionelle verden vil efter tidlige traumer været forandret, hvilket kan give udfordringer, når vi når til voksenlivets forhold. Bevidstliggørelse af mønstre og adfærd er vigtige skridt til at heale os selv, og de relationer, som vi indgår i. Kærlighedsterapi kan være adgangen til det uforløste, og åbne op til en personlig såvel som relationel proces, der kan heale tidligere traumer, for derefter at genfinde empowerment og værdighed i relationen. 


Forståelse af kærlighedstrauma


Et traume med afsæt i kærlighed kan efterlade emotionelle sår. Sårene kan være opstået på grund af tidligere parforhold med vold ( vold i denne forståelse dækker over: psykisk, fysisk, økonomisk, digital og social vold), barndomstraume med følelser af svigt og forladthed, svig med mere. Dette har ofte haft en decideret skadelig effekt på selvværd og trivsel. Relationelle og interpersonelle traumer kan påvirke på følgende vis parforholdet:

• Det kan være vanskeligt at føle kærlighed, og rumme andres følelser for én

• Dit forståelsesfilter er påvirket, således du ignorerer negativ adfærd eller ser fare alle steder.

• Forladthedsfølelse og angst

• Abrupte afslutninger på forhold (love and leave)

• Fawn - man udglatter eller pleaser i relationer

• Splitting og en meget dualistisk forståelse af andre mennesker

• Dissociation - overlevelsesstrategi i særligt udfordrede relationer

Parterapi

Parterapi er en sikker kontekst at arbejde med at heale svære relations - og kærlighedstraumer. Terapien består i, at de komplekse følelser, der er i spil kan identificeres på en ikke vurderende vis, og at følelsesmæssige dysfunktionelle mønstre kan åbenbares med henblik på bearbejdning, healing og handling.

Parterapi handler ikke alene om at forstå traumet, men i ligeså høj grad at arbejde med at udvikle sunde copingstrategier, og udvikle evnen til at kommunikere bedre i relationen, udvikle evnen til at være et par sammen. Gennem parterapi arbejdes der mod at kultivere et værdigt fundament for gensidig kærlighed mellem parterne.

Why love - and therapy - means going in a direction you don´t yet know.
— Orna Guralnik